Handling

Den berømte børne- og ungepsykolog Lizzie Sundstrøm beslutter at lave en selvhjælpsgruppe for at hjælpe unge mennesker med deres problemer. Hun opsøges af Helle, der er ked af, at hun ikke kan få en kæreste, Peter, der er bøsse, men ikke tør springe ud, Christian, der er weekend narkoman, Michelle, der er hypokonder, og endeligt Maja, der er vansiret i ansigtet. Nu skal de fem prøve at få løst deres problemer, men Lizzie har ikke fortalt dem hele sandheden.

Selvhjælpsgruppen er i virkeligheden et forskingsprojekt for de to forskere Dr. Harder og Dr. Esmann, der vil undersøge, om mennesker virkelig er i stand til at ændre deres liv. De sætter en “muldvarp” på hver af de unge, så de hele tiden kan følge med i deres udvikling og måske blande sig lidt. Nu kan de to forskere sidde i deres skjul følge Helle, der må ud på den ene blind date efter den anden, Peter, der må finde sig i drengenes drilleri og samtidigt opleve det vilde homomiljø, Christian, der kæmper for at beholde sin kæreste, mens han lever i en verden af vold, Michelle, der må både til læger og åndemanere, og Maja, der har sin tro og prøver på at finde venner. Musicalen er en hyldest til dem, der ikke er som de andre – Freaks.

Det vidste du ikke om “Freaks”

  • Freaks var den sidste forestilling, der blev spillet på Slotsmøllen.
  • Bamsemartin sad i år i sin kiste i kirkescenen.
  • Freaks er en af de længste forestillinger, der er lavet – over tre timer lang.
  • Den sidste af de fem gennemgående karakterer, der kom til, var Michelle. Man var bange for, at der blev for mange alvorlige historier, så derfor blev der fundet på en sjov.
  • Freaks var den første rockmusical, hvor der blev brugt en reprise.
  • I det allerførste oplæg hed forestillingen “Hemmelig Hule”. Det var en selvhjælpsgruppe – uden psykolog eller muldvarpe, og de fem hovedpersoner var to bøsser, en indvandrer, en pige uden seksuelle grænser og en vansiret pige. Kun den ene bøsse og den vansirede pige overlevede til den endelige forestilling.
  • Martin Lucas, forestillingens lysmand, optræder på plakaten efter eget ønske. Det er den skrigende mand med blåt hår.

Anmeldelser og artikler

Tak for forestillingen til hele holdet (Fyens Stifttidende 22-04-03)

freaks-artikel

De er dem, de andre ikke må lege med (Fyens Stifttidende 16-04-03)

freaks-artikel-2

foromtale 1foromtale 2

Videoklip