Handling

Vi befinder os i en brydningstid i Danmark såvel som på den fine, gamle kostskole Landsberg, som gennem flere generationer kun har været en skole for piger. I 1963 åbner skolen dog op for, at drenge også kan optages på skolen, og nye tider er på vej. Den traditionstro skole holder dog stadig fast i de gamle principper om ”orden, dyder og traditioner”.

Et nyt år og en ny tid for Landsberg er startet, og gennem handlingen følger vi de unge og de spændinger, der pludselig opstår når store forandringer sker. Vi følger dem i fritiden, til årets store skolefest, på biblioteket og i timerne, hvor det er præfekterne og den gamle, sure Lektor Höegen, der regerer.

Fem vidt forskellige elever får hver især lagt sig ud med Lektor Höegen, og han har pludselig noget på dem alle. Kort tid efter bliver Lektor Höegen på mystisk vis myrdet.

Herefter følger vi opklaringsarbejdet på mordet, men det går langsomt. Ingen har set eller hørt noget. Derfor tager nogle elever sagen i egen hånd.

Men hvem har slået Lektor Höegen ihjel, og hvilke andre hemmeligheder gemmer den gamle kostskole?

Program

Det vidste du ikke om “Landsberg”

  • Musicalen var inspireret af Ondskab, Det Forsømte Forår og musicalen Spring Awakening.
  • Handlingen foregår i 1963 og forestillingen har referencer til den første James Bond-film og musical-klassikere som West Side Story og Sound of Music.
  • Rollen som Lis blev overtaget af rockmusical-veteranen Camilla Nielsen et godt stykke inde i prøveforløbet. Hun tog den lidt usynlige rolle og fandt selv på, at hun skulle være tyk og spise pickles på scenen og gjorde den dermed til en af de mest mindeværdige og morsomme roller i forestillingen.
  • Nørderne Ludvig og Niels Henning fyldte næsten ingenting i manuskriptet. Det var de to drenge, Emil og Jakob, der udviklede rollerne og gjorde dem så morsomme. De har sidenhen brugt karakterne i nogle små film, der kan findes på YouTube.
  • Skolefestscenen i forestillingen regnes for den sjoveste og bedste festscene i rockmusicalens historie.
  • Rollen som tyranen lektor Höegen blev spillet af Peter Westring, en voksen mand og tidligere rockmusicalelev. Det er første gang siden Titanic i 2000, at der er en voksen, tidligere elev med i forestillingen.
  • Alle øvrige voksenrollen blev indtalt af instruktørerne på forestillingen, så ingen elever spillede voksen.
  • Årets plakat var for første gang aflang. Billedet er inspireret af Den Sidste Nadver. Bemærk at bordet ikke har nogen ben. Billedet er lavet ved at sætte otte billeder sammen.
  • Sangen “Min Stemme” var kraftigt inspireret af Gabriellas Sang i den Oscar-nominerede svenske film “Så som i Himlen”.
  • For første gang siden Titanic i 1996 var der en nyskrevet engelsksproget sang med. Der var også engelsksprogede sange med i Hemmeligheder & Løgne i 2002, men det var kopimusik.
  • Bamsemartin medvirkede i dette års forestilling som Lenes trøstebamse.
  • Temaet til afslutningsfesten var “Wild West”. Vandretrofæet gik til Ida Lunddorff.

Rockerpriser

Årets Skuespiller i større rolle: Mikkel Zoega
Årets Skuespillerinde i større rolle: Agnes Jung
Årets Skuespiller i mindre rolle: Jonathan Leisner
Årets Skuespillerinde i mindre rolle: Laura Jensen
Årets Sanger: Jonathan Leisner
Årets Sangerinde: Pernille Holm
Årets Danser: Amalie Christensen
Årets Sj. Skuespiller: Emil Rasmussen
Årets Sj. Skuespillerinde: Camilla Nielsen
Årets Steg: Magnus Jensen
Årets Babe: Stine Pontoppidan
Årets Passpiller: Laura Jensen
Årets Par: Emil Rasmussen & Jakob Thrane
Årets Musiker: Niels Henriksen
Årets Fighter: Mille Lambert
Årets Replik: Emil Rasmussen: ”Hvad i alverd…”
Årets Newcommer: Anders Nøhr
Årets Backstager: Michael Nielsen

Anmeldelser og artikler

Derfor er det så fedt at lave rockmusical (Fyens Stiftstidende 29-03-2012)

Rockmusical for 22. gang (Fyens Stiftstidende 09-04-2012) 

Billeder

Videoklip