Handling
Vi er ca. 100 år inde i fremtiden. Ingen ved det helt præcist. Ingen ved helt, om det var en krig eller katastrofe, der udløste det, men resultatet er det samme: Jorden er øde og udpint, de fleste dyr og planter er døde og der findes kun meget få mennesker tilbage. De bor i små zoner, bliver ikke ret gamle og meget få kan få børn. De lever i en skrøbelig fred, hele tiden udsat for angreb fra strejfere. Det hele ændrer sig den dag den enfoldige Oda ser en sommerfugl. Sådan en, har de aldrig set før. Det kan kun betyde én ting: Der må findes en ren zone, hvor der findes liv. En blandet gruppe fra flere forskellige zoner slår sig sammen og drager ud på en farefuld færd. De skal krydse golde landskaber, overkomme mistro og fjendskab og slås med kærlighed og jalousi. Og de har stadig ingen garanti for, at deres mål overhovedet findes. Når de mon nogensinde det forjættede land: Zone58.
Program
Det vidste du ikke om “Orbis”
- Forestillingen er en dystopi og foregår efter ”Jordens undergang”
- Den har visse lighedstræk med rockmusicalen i 2001 ”Efter en Storm”, der også finder sted i en dystopisk fremtid efter en global katastrofe. Hvor Efter en Storm foregik i en lejr, er Zone58 en odyssé
- Tallet 58 er valgt fordi det er postnummeret for Nyborg – 5800.
- Der er meget symbolik i navnene.
- Strejfernes navne er jættenavne fra den nordiske mytologi
- Sektens navne kommer fra den egyptiske mytologi
- Mosefolkets navne er navne fra planter og træer
- MECH-folkets navne er store industrivirksomheder
- De Hvide Enkers navne er muser i den græske mytologi
- Navnene i Pangæa er engelske konger og dronninger
- Samlernes navne er klassiske danske navne, hvor nogle bogstaver er faldet bort. Eid er fx Heidi, Irte er Birte, Enri er Henriette og Amin er Benjamin
- Scenografien til denne rockmusical var noget mere omfattende end normalt. Den var udtænkt af den lokale Nyborg-kunstner Ole Skovsbøll og bygget med hjælp af elever fra Birkhovedskolen
- Titelsangen Zone58 var inspireret af sangen ”96,000” fra In the Heights, hvor flere melodier kan synges over samme akkorder. Andre sange i forestillingen var inspireret af så forskellige kunstnere som Sia og Marilyn Manson.
- Bamsemartin optrådte som Odas bamse i Samlernes Zone
- Temaet til afslutningsfesten var Pyjamas Party og vindere var Andreas Mortsen klædt ud som seng.
Rockerpriser
Årets Skuespiller i større rolle: Noah Johnsby
Årets Skuespillerinde i større rolle: Ida Cordua
Årets Skuespiller i mindre rolle: Asbjørn Villebro
Årets Skuespillerinde i mindre rolle: Signe Thrane, Lærke Holst
Årets Sanger: Noah Johnsby
Årets Sangerinde: Kirstine Skyggelund
Årets Danser: Signe Thrane
Årets Sj. Skuespiller: Jonas Laursen
Årets Sj. Skuespillerinde: Josefine Christensen
Årets Passpiller: Emma Karner
Årets Par: Ida Cordua & Andreas Mortensen
Årets Musiker: Johannes Foldrup
Årets Fighter: Siri Lauridsen
Årets Replik: Lucas Saltoft: ”Jeg kan ikke elske en, der er grim!”
Årets Newcommer: Lærke Holst, Tinke Hansen
Årets Backstager: Anna Børsen
Årets Rocker: Emma Karner
Årets Sang: Verdens Ende